Instruktion om efterbehandling

Efterbehandling er nødvendig ved enhver medicinsk behandling og behøves bestemt efter tatoveringsfjernelse med laser. Den rigtige efterbehandling hjælper med at forebygge infektion og andre uønskede bivirkninger. Vi anbefaler på det kraftigste, at du følger vores instruktioner om efterbehandling for at opnå det mest sikre og effektive resultat med færrest mulige bivirkninger.

  1. Hold det behandlede område rent og tørt, mens det heler. Rens området forsigtigt med sæbe og vand og dup det tørt. Påfør en antibiotisk salve, fx Savlon (som vi udleverer gratis i forbindelse med den første behandling), på det behandlede område 3 gange dagligt og dæk det med et sterilt omslag. Gentag denne proces i de første 3 dage efter behandlingen.
  2. Du kan tage brusebad, hvis du undgår at ramme det behandlede område direkte med vand under højtryk. Undgå bade, badekar, svømmebassiner og enhver anden gennemvædning af det behandlede område.
  3. Med tiden kan der dannes vabler eller sårskorper, som kan vare op til to uger. Det er meget vigtigt, at du ikke piller eller trykker ud i nogen af dem, da det kan give ar eller infektion. Husk, at det er naturlige reaktioner på behandlingen, og at det er din krops måde at fortælle dig, at den heler og fjerner blæk fra din hud. Når en vabel er bristet af sig selv, så fortsæt med at påføre antibiotisk salve på området i de næste 24 timer.
  4. Undgå enhver form for sol på det behandlede område – det gælder også solcenter. Når først det behandlede område er helet op, så brug sunblock hver dag. Hvis du ikke kan undgå udsættelse for sol, så dæk det behandlede område med et omslag eller med tøj.
  5. Ved ethver slags ubehag eller infektion foreslår vi, at du lægger et koldt kompres på det behandlede område 24 timer efter at have fået laserbehandling. Du kan også tage Panodil, Paracetamol, Pinex eller Pamol men undgå Aspirin og Kodymagnyl – det kan forøge risikoen for sår eller blødning.
  6. Kløe er en almindelig bivirkning. Det kan behandles med en fugtighedscreme som fx Aquaphor, vitamin E-salve, Helosan salve eller lignende.

Så længe du følger disse instruktioner og behandler din laserbehandlede tatovering omhyggeligt, vil du få smukke, klare og naturlige resultater. Hvis en hvilken som helst bivirkning gør dig bekymret, eller hvis du har nogen spørgsmål om vores instruktioner i efterbehandling, så ring straks til vores klinik.